En mælkekusk fortæller »

Hvorfor skulle en kvinde ikke kunne køre mælketur, spørger den 23-årige fru Gudrun Kristiansen, der gør det i Ferslev ved Aalborg.

Hun er hverken særlig høj eller særlig kraftig; alligevel tumler hun hver eneste dag med 40 kilo tunge mælkespande – løfter dem på vognen, afleverer dem på mejeriet, får dem ombord igen og returnerer dem omsider til leverandørerne.

Man skulle rent umiddelbart tro, at det at køre den daglige mælketur i et landdistrikt ikke rigtig var et job for en kvinde, men 23-årige fru Gudrun Kristiansen, der bor sammen med sin mand og 4-årige Karl på en 19 tdr. ld. stor ejendom på Ferslev Mark, en snes kilometer syd for Aalborg, hævder, at det overhovedet ikke er værd at regne med. Hun har kørt mælketur i et år, og hun finder, at jobbet nøjagtig lige så godt kan bestrides af en kvinde, som af en mand – det er bare viljen, det kommer an på.

”Pjækkede” én dag

Fru Gudruns mand har kørt mælk i fire år, og før ham i en menneskealder hans far, der overlod sønnen ejendommen for seks år siden. Sidste forår skulle turen Ferslev Syd udliciteres, og da fru Gudrun meget gerne ville tjene en skilling sammen til en bil, og i øvrigt bidrage til hjemmets økonomi, blev mand og kone enige om, at hun skulle søge jobbet.

Hun fik det, og efter et par dages skrap træning – hendes mand satte hende til at løfte vandfyldte junger op og ned af en gummivogn hjemme på gården – spændte hun en skønne morgen den ene af gårdens tre fjordheste for vognen og rullede ud.

Og det har hun gjort hver eneste morgen siden, hellig- og søgn – i snart et år. Kun en eneste tur har hun snydt for – det var i vinter, da isslaget kom og hestene simpelthen ikke kunne stå fast….. den dag måtte familien have en nabo til at gøre turen for fru Gudrun med traktor.

For ægteparret har ikke traktor på deres brug, og de har heller ikke i sinde at anskaffe en sådan.

Der er mange, der fortæller mig, at alting ville være nemmere med en traktor, siger fru Gudruns mand, der også bærer familienavnet Karl, men dels er der det med hestene, at de bevarer deres værdi, dels det at de fornyer sig selv. Vi har en hingst og to hopper, hvoraf den ene er med føl, så de cirka 1500 kr. en god fjordhest koster, kommer gerne hjem igen.

I øvrigt, tilføjer han, er det også hyggeligere med heste – også til det egentlige landbrugsarbejde. Når jeg er i marken, går jeg gerne og småsludrer med dem; det kan man ikke med en traktor, og når folk siger til mig, at en traktor ikke æder i fritiden, kan jeg trygt svare, at det gør hestene så til gengæld heller ikke i arbejdstiden.

En helt ny tilværelse

Besætningen på gården består i øvrigt af tre køer, 25 grise og to søer, og hverken Karl Kristiansen eller hans kone lægger skjul på, at mælketuren, der indbringer ca. 12.000 om året, er et nødvendigt supplement til indtægterne på det lille brug. Her omkring, siger fru Gudrun, har de aller fleste arbejde i Aalborg ved siden af landbruget. Ejendommene er alt for små, og med den vanskelige tid, landbruget er inde i, er det simpelthen nødvendigt at prøve at skaffe sig nogle biindtægter.

Nu må man ikke tro, at det mælketuren indbringer, er ren fortjeneste. Foder koster penge, og gummivogne, seletøj osv. skal de selv bekoste – alene når hestene skal skoes, og det skal de i hvert fald en gang om måneden, ryger der 150 kr.

På spørgsmålet, om fru Gudrun ikke finder jobbet som mælkekusk anstrengende, svarer hun kategorisk nej. Mejeriet har noget over et halvt hundrede leverandører, hvoraf hun tager sig af en halv snes. Det giver mellem 25 og 30 spande på vognen hver dag, men fru Gudrun påstår, at det ikke er særlig vanskeligt at smide rundt med de tunge junger.

- Der skal bare et bestemt tag til, siger hun til slut – man skal vide, hvornår der skal sættes et knæ til… så går resten af sig selv. Heldigvis har vi ikke længere bud med til brugsen eller købmanden, den slags ordner folk selv, og hvis jeg starter ved 6-tiden, kan jeg som regel være hjemme en tre timer senere. For resten nyder jeg at komme op om morgenen. Uanset om det sner eller regner, eller om solen skinner – der er ikke noget dejligere end at komme tidligt op, for det er hver eneste dag, som om man tager hul på en helt ny tilværelse – begynder på en frisk.

Kilde: Ukendt avisudklip fra 1964.