|
|
|
|
Encyclia bractescens
Fået af min orkidiotven Helle M. 110314.
Den er lidt sølle, men rødderne er gode, så der er håb... Den er nu monteret og bor i mit orkidéakvarium...
Findes i Central- og sydamerika, De Vestindiske Øer mv. i fugtige skove i op til 1200 meters højde.
Varmtvoksende, kan tåle høje sommertemperaturer så længe den holdes fugtig og har luftcirkulation omkring sig. Nattemperatur ca. 15 grader.
Lyst uden direkte sol.
Vokser gerne monteret eller i små potter med lavagrus eller luftigt materiale, så rødderne tørrer hurtigt ud.
Vandes dagligt, hvis monteret. Høj luftfugtighed. De fine rødder kan ikke tåle undervanding. Lad den tørre ud mellem vandingerne.
Ingen hviletid om vinteren, men man kan da godt liiige strække tiden lidt ud mellem vandingerne... |
|
|
|
|
|
Pleurothallis hermihoda
Købt hos Orkideimperiet 161213.
Skal altid stå i vand.
Blomsterne er ca. 7 cm lange, meget spinkle... |
Og så blomstrede den da lige i begyndelsen af 2014... |
|
|
|
|
Sophronitis coccinea var. Grandiflora
Købt hos Orkideimperiet 161213.
Mosset skal lige tørre ud før stenen sættes i vand igen. Overskydende vand hældes fra efter et par timer.
|
|
|
|
|
|
Oncidium
Købt i Plantorama 261013. |
Lille plante med småbitte rødlilla blomster, der dufter let. Købte en med tonsvis af knopper... så er det nemlig hjemme hos mig den blomstrer og ikke i forretningen...
Der er muligvis noget ornitorhyncum i den, der giver bruset af blomster... |
|
|
|
|
Tolumnia Jairak Firm Peach
Købt hos Orkideimperiet 161213.
Står i lavagrus.
Tempereret til varm.
Medium til meget lys og god luftcirkulation.
Holdes meget tørre.
Dyppes i vand een gang om ugen. |
230214
010314: Den første blomst sprang ud... Sød lille sag... men jeg er ikke så pjattet med den gulbrune farve...
100314: Så har blomsterne skiftet farve og er både skøn og køn...
... og med en nuttet rosa bagside... |
|
|
|
|
Tolumnia velutina
Fået af Hans Jørgen som jeg mødte hos Orkideimperiet 161213.
Sat i hængekurv med epiweb terninger...
Tempereret til varm.
Medium til meget lys og god luftcirkulation.
Holdes meget tørre.
Dyppes i vand een gang om ugen.
|
|
|
|
|
|
Bollea ecuadorana
Købt hos Jydsk Orchide Import 5. oktober 2013, hvor jeg mødtes med andre orkidioter fra FB...
Jeg har delt den i to planter, så min veninde kan få den ene...
Varmt voksende.
Moderat lys.
Høj luftfugtighed.
Pottemediet holdes fugtigt men ikke vådt. Bør ikke tørre helt ud.
Dufter.
160114:
Det går ikke så godt med denne. Halvdelen visnede, så jeg delte den i flere små "portioner" og satte dem i leca.
100314: En lille dusk klarer sig, står i mos... |
Billedet er lånt hos:
http://www.orchidspecies.com/bolleaecuadoriana.htm |
|
|
|
|
Cochleanthes Discolor
Købt hos Jydsk Orchide Import 5. oktober 2013, hvor jeg mødtes med andre orkidioter fra FB...
Billedet er taget den 24. oktober, hvor knoppen er blevet stor...
Tempereret til varmt uden hvileperiode.
Høj luftfugtighed og god luftcirkulation.
Holdes jævnt fugtig, men ikke våd. Bør ikke tørre helt ud.
Moderat lys/let skygge. Skærmes mod direkte sol.
Plantet i leca, med vand i underskålen, efter afblomstring i midten af november 2013. |
Sprang ud i begyndelsen af november 2013. Blomsten holdt i knap 2 uger. |
|
|
|
|
Cirrhopretalum Elizabeth Ann Buckleberry (Bulbophyllum)
Fået 050913 af min søde veninde Annamette.
Det er en krybende plante så den er god til montering.
Tempereret.
Holdes jævnt fugtig uden at være drivvåd. Lidt mindre vanding om vinteren, dog uden at den tørrer helt ud.
Stilles lyst, uden sol, om vinteren. I halvskygge, evt. i haven, om sommeren.
|
150114: Dejligt med et skud på vej, men jeg ville da hellere ha' haft en blomsterstængel... ;-) |
|
|
|
|
Ceratostyllis rubra
Købt hos Orkideimperiet 3. august 2013
C. rubra var een af de første ikke-Phalaenopsis som jeg købte. Den blomstrede næsten konstant, med røde, næsten gennemsigtige blomster. Men efter et års tid døde den pludseligt. Jeg tror jeg udtørrede den, så denne gang er den kommet på lavasten, da den skal holde jævnt fugtig.
100314: Har fået et nyt skud...
|
031013: Blomstrer med 3. blomst på to måneder... |
|
|
|
|
Pleurothallis rowleei
Købt hos Orkideimperiet 27. juli 2013
Satte den fluks på lavasten med levende mos, da den skal holdes fugtig...
Januar 2014:
Tog to keikier og satte dem på en lavasten. |
September 2013: Der er skam blomster på vej...
29. oktober 2013:
Næh nej, den bygger ovenpå...
|
|
|
|
|
Barkeria spectabilis x (lindleyi x spectabilis)
Købt hos Orkideimperiet 27. juli 2013
Pasning:
Kølig til varm.
Moderat lys til lyst.
Trives bedst monteret med mos. Vandes godt i vækstperioden, gerne flere gange om dagen i varmt vejr, men skal være tør til natten. God luftcirkulation.
Hviler efterår/vinter (efter bladfald) hvor vandingen reduceres. I hvileperioden placeres den lyst.
Dyrkes gerne på klods, i naturen vokser de epifytiske arter typisk på tynde grene, og rapporter siger også at hvis man prøver at dyrke i potte vil planten hurtigt lave luftrødder og røøderne i potten vil gå til. Da planterne kommer fra områder med udpræget sæson forskel, bør vanding om efteråret nedsættes efter bladfald, og trappes op når nyvækst starter igen.
Kilde: www.orkidevinduet.dk
Skal have meget vand i vækstsæsonen, i varmt vejr kan den vandes flere gange dagligt, så længe rødderne når at tørre inden temperaturen falder om aftenen.
|
Billedet er lånt hos www.orkideimperiet.dk
August 2013: Det ser måske ikke så kønt ud, men den var også svær at montere, da de stive rødder stikker ud hele vejen rundt. Men den skal nok sætte sig fast... |
|
|
|
|
Oncidium haruri med kælenavnet Popcorn
Købt hos Dagnæs Orkidéer i Horsens den 12. maj 2013.
110713:
Alle er afblomstrede og er kommet i lidt større potter. |
|
|
|
|
|
Oncidium ornitorhyncum
Købt til åbent hus hos Orchidegartneriet/ Hans Christiansen den 10. marts 2013.
Efterårsblomstrende med et brus af små, meget duftende blomster...
191113: Har netop sat potten i en skål med et par cm vand. Vil prøve at give den mere fugt, da den ikke har udviklet sig siden jeg købte den. Nu får vi at se om det er løsningen... |
Billedet er lånt hos http://orchidegartneriet.dk/
100713 |
|
|
|
|
|
|
|
Oncidium, muligvis Varicosium
En sommerfugle-orkidé.
Købt i maj 2011 hos Gug Planteskole. Da jeg købte planten var den helt fyldt med gule "sommerfugle-blomster". Det siges om denne orkidé-type, at de kan blomstre sig selv ihjel.
Oncidium er en af de mere lyselskende orkideslægter og de trives godt i et øst-vestvendt vindue. Hvis man stiller dem i et sydvendt vindue skal man sørge for, at de ikke får den kraftige middagssol. Om vinteren skal de have meget lys og man kan evt. give dem et tilskud af kunstig lys. De vil som mange andre orkideer gerne ud i haven om sommeren, de skal stilles så de kun får morgen- eller aftensolen.De fleste oncidium er køligt voksende og foretrækker at der er en tydelig forskel på dag- og nattetemperaturen. Placer helst planten i et rum der ikke er for varmt om natten.
Plantet på stub 030811. Læs mere |
231011: Den har det åbenbart godt på birkestubben. I hvert fald har den lavet en blomsterstængel.
Blomstrede i december 2011
|
|
|
|
|
Vanilla
Fået af en orkidiot-kollega, Lars, i maj 2013.
Skal ikke have så meget lys, men masser af vand. Det er en stængel, der er klippet af Lars' Vanilla. Jeg har delt denne og sat den ene del i leca og den anden del i hvidmos. Begge dele holder planten fugtig.
Hvis jeg er meget meget heldig, så kan jeg om cirka 10 år MÅSKE plukke vanille stænger fra denne plante...
August 2013: De trives rigtig godt. Har flotte, grønne og blanke blade. Især den store vokser fint. Jeg skal snart finde noget andet og mere robust den kan sno sig op ad...
100314: Trives og er blev dobbelt så lang som på billedet... Har fået nye skud fra moderstænglen... |
|
|
|
|
|
Leptotes bicolor
Købt til åbent hus hos Orchidegartneriet/ Hans Christiansen den 10. marts 2013
En køligt til varmt voksende (tempereret) epifyt fra Brasilien og Paraguay. Skal skygges for direkte sol, have lavere nattemperatur og høj luftfugtighed.
Skal have rigeligt med vand, specielt i vækstperioden. Trives bedst monteret. Rødderne dyppes i vand hver dag.
Luftcirkulation er vigtigt og luftfugtighed et plus.
Blomstrer i slutningen af vinteren eller det tidlige forår. Blomsterne er 3,5 - 5 cm.
I Brasilien er udtræk fra denne plantes frøkapsler blevet brugt til at give smag mælk, is og sorbet præcis som vi bruger vanille. |
|
|
|
|
Oktober 2013: Nyt mos at boltre sig i...
... og som tak for det, belønnede den mig i begyndelsen af november 2013, med tre blomsterstængler...
|
Coelogyne glandulosa 'Fredensborg'
Købt til åbent hus hos Orchidegartneriet/ Hans Christiansen den 10. marts 2013.
Er tempereret og kan derfor trives ved stuetemperatur. |
Sådan så blomsterne ud, da jeg købte planten...
Blomstring nov/dec 2013 |
|
|
|
Juni 2012
Juni 2013 |
Coelogyne cristata
Købt af Skipper Madsen, til plantemarked i Geografisk Have i Kolding, juni 2012.
2013: Hænger ude på en læmur mod nordvest, hvor den får sol sidst på eftermiddagen og aften...
I vinter har den stået i et køligt, lyst rum. I maj begyndte bulberne at rynke, så jeg hængte den udenfor, og nu har den igen "balder af stål"... |
291013:
Det er en stor dag i dag... Endelig er der en blomsterstængel på vej... Jeg var ellers lige ved at potte den om, da der jo alligevel ikke skete noget med den, da mine FB-orkidiot-venner gjorde mig opmærksom på, at der var liv...
Når den er afblomstret vil jeg plante den om i fin bark eller nyt mos. Hvis den ikke lægger an til blomstring en anden gang, vil jeg prøve at lade den tørre lidt mellem vandingerne...
Skønheden sprang ud i midten af februar 2014 og blomstrer stadig her i midten af marts...
|
|
|
|
|
Maxillaria porphyrostele
Fået af Hans Christiansen til åbent hus hos Orchidegartneriet den 10. marts 2013.
Er glad for lys, vand og gødning i sommerhalvåret. Kan tåle direkte sol, dog med måde i forhold til Max. tenuifolia.
Hænger nu (120613) i haven.
100314: Har fået 5 nye skud... |
|
|
|
|
|
Maxillaria Tenuifolia
Købt af min mand i maj 2011 hos Orkideimperiet.
Blomstrede ca. 1 måned i maj/juni , med orange blomster, der duftede dejligt af kokosolie
Epifyt.
Jævn vanding hele året igennem. Kan godt lide lidt luft omrødderne, men kan også stå i potte. Kan lide at vokse opad.
100314: Er blevet kæmpestor. Står i netpotte med leca og får vand i underskålen, så snart den er tom.
|
Friske skud vrimler frem (160911)
Er ved at blive stor og stærk (130312) og producerer nye bulber.
Maj 2013:
Denne er nu kommet i potte igen. Den så eller så sej ud på sin store stub. Men det var for tungt for mig, at bære stubben ud i badeværelset, hvor den kunne blive vandet igennem. Det var ikke nok at dusche den.
Nu er den som sagt i potte, og hænger på terrassen, hvor den får masser af lys og vand...
100613
100314 |
|
|
|
|
Epidendrum (radicans) aff. Ballerina
Fået af en orkidiot-kollega, Lars, i maj 2013.
Er magen til den Ballarina nedenfor, blot med orange blomster...
110713:
Står i drivhuset og laver en masse rødder... |
|
|
|
|
En af de almindeligste Epidendrum typer er Epidendrum radicans med utallige hybrider i mange forskellige farver, herunder den røde Ballerina Fireball. Radicans er uden bulber. |
Epidendrum (radicans) Ballerina Fireball
Købt hos Orkideimperiet 310312
Min første Epidendrum... :-)
Epidendrum stammer fra Syd- og Mellemamerika, men vokser også mange andre steder i verden. Nogle steder bruges den som prydplante i haven eller som hækplante. Som hækplante kan den bliver meterhøj og skal jævnligt klippes med hæksaksen.
Nogle steder kaldes Epidendrum for en ukrudtsorkidé, da den breder sige i skovryddede områder og grøftekanter. Epidendrum frø spirer langt nemmere end andre orkideers og planten spreder sig hurtigt og kvæler ofte afgrøderne på markerne.
Som så mange andre orkidéer vil Epidendrum gerne have lys, men ikke direkte middagssol. Hvis de står i solfyldte vindueskarme, skal de derfor afskærmes med et tyndt gardin eller andet.
Om sommeren kan de stå udendørs et sted, hvor kun får morgen- og sidst-på-eftermiddagen-sol.
Maj 2013: Jeg vil bare sige at det er den nemmeste og mest taknemmelige orkidé jeg nogensinde har mødt... Jeg kan vande den meget, jeg kan vande den lidt, jeg kan sætte den i nordøst vindue, jeg kan sætte den i sydvest vindue, jeg kan sætte den udenfor eller i drivhus. Den bliver bare ved med at lave nye skud og blomsterstængler... Lige nu blomstrer den fra tre "gamle" stængler... |
Februar/marts 2014: En enkelt lille men smuk blomst blev det til... |
|
|
|
Efter knap en måned i haven har den rigtig foldet sig ud... (270613) |
Cypripedium regina
Købt i bauhaus i begyndelsen af juni 2013 .
Frilandsorkidé, trives bedst i halvskygge, med direkte sol enten morgen eller aften.
Er plantet i almindeligt blomsterbed, dog er jorden omkring den blandet med sand, leca og lidt bark. |
01.07.13 |
|
|
|
Juni 2012
Juni 2013: Et sølle skrog, men den kæmper da efter en lang vinter... |
Cypripedium parville
Købt af Skipper Madsen, til plantemarked i Geografisk Have i Kolding, juni 2012 .
Frilandsorkidé, trives bedst i halvskygge, med direkte sol enten morgen eller aften.
Er plantet i almindeligt blomsterbed, dog er jorden omkring den blandet med sand, leca og lidt bark.
Overlevede vinteren og tittede frem tidligt i maj, med flere stængler og blade. Blev åbenbart overfaldet af et-eller-andet planteædende, så ser lidt sølle ud nu (120613). Men der er da liv.
|
Billedet er lånt fra http://www.gardenorchid.com/ |
|
|
|
|
Prosthechea cochleata
Købt i Plantorama den 7. oktober 2012
(Encyclia octopussy stod der på sedlen, men iflg. Helle (orkidégruppen) er det en cochleatum/cochleata)
Omklassificeret til Prosthechea cochleata
110713:
Denne blæksprutte er en tørstig plante, fandt jeg ud af på FB, hvor en orkidé ven beskrev pasningen af sin. Fluks plantede jeg den om i en netpotte med orkidémuld. Nu står den i en underskål med vand, så mulden altid er fugtig.
100314: Er blevet stor med lange blade, men ingen tegn på blomstring... |
170613: Står i leca
Billedet er lånt hos http://www.orchidspecies.com/anacochleata.htm |
|
|
|
Juni 2012
Juni 2013 |
Prostechea synergistic dreams
Epidendrum Prismatocarpux x Encyclia cochleata
Købt 050612 på plantemarked i Geografisk Have i Kolding.
Købt af Knitta fra
http://www.brandorfforchide.com/
Skal passes som en Cattleya... og det må jeg vist hellere komme i gang med, for planten virker da noget trist.
100314: Er kommet i selvanderpottet med leca... Ingen tegn på vækst. |
110713:
Den stod bare og så trist ud... Da jeg tog den op af potten havde den stort set ingen rødder tilbage... Så skal der bare ske noget helt andet. Planter skal helst have gode rødder, når man monterer dem, men... Jeg satser... |
|
|
|
|
Restrepia trichoglossa
Købt hos Orkideimperiet i juli 2012. Købt specielt til at montere på lavasten.
Restrepia skal holdes fugtig og er derfor velegnet til montering på lavasten, da rødderne også gerne skal have noget luft. De klarer sig fint ved et forholdsvis lavt lysniveau og trives derfor godt midt i en stue. Hvis de får meget lys, bliver bladene rødlige. Det tager de dog ikke skade af, det er plantens "solcreme"... |
Juli 2012
Juli 2013
|
|
|
|
|
Flaskebørn i leca
Jeg har fået flaskebørnene af Helle, en orkidiot-kollega fra FB. Det vides ikke, hvad flaskebørnene bliver til, når de vokser op...
Forår 2013: flaskebørnene kom i minidrivhus med bark...
|
|
|
|
|
|
Zygopetalum Rhein Moonlight
Købt i marts 2012 i Plantorama. Første blomst sprang ud få dage efter.
Bliver kaldt Harlekinorkide og Karnevalsorkide.
Min Zygopetalum dufter a la hyacinter.
Der er ca. 20 kendte Zygopetalum arter, de fleste kommer fra Brasilien og Paraguaya. De fleste arter vokser i tropiske bjergskove, nede på jorden eller epifytisk på træernes nederste grene.
Zygopetalum elsker lys og trives i et østvindue, idet de ikke kan tåle direkte middagssol. I sydvest vendte vinduer skal planten afskærmes godt. Til gengæld er kunstigt lys fra en almindelig lampe godt om vinteren, og hvis de får meget lys i denne tid, så kan de blomstre flere gange om året.
Kan stå ude om sommeren, når nattetemperaturen er over 12-13 grader. Placeres på et skyggefuldt sted, hvor planten kun får morgen- og sidst-på-eftermiddagen-sol.
Jeg synes altid det er lidt spøjst, når jeg læser om planter, hvis blade ikke kan tåle vand... :-)
Den må ikke overbruses og man skal være forsigtig med forstøveren, da fugt kan give skader på bladene, hvis der ikke er god udluftning. God udluftning/luftcirkulation... Det er der heldigvis ude i haven... |
Jeg satte den udenfor i sommeren 2012, på en stub mellem nogle træer. Der ville den få luft til bladene så de ikke ville få vandskader på bladene... Ja, godda' mand økseskaft... Den blomstrede flittigt to gange på flere stængler ad gangen, men sidst på sommeren var bladene meget grimme og brune. De visnede helt og jeg måtte klippe dem af i løbet af efteråret...
Sommeren 2012
Maj 2013
November 2013: Den var meget tæt på at ryge ud, men...
...så opdagede jeg dette lille skud... |
|
|
|
|
Eulophia Euglossa
Fik denne orkidé til min fødselsdag 050911, købt af min mand hos Orkideimperiet. Min søn på 8 år bestemte blomsterfarven.
Navnet henviser til den tungelignende læbe.
Planten måler 132 cm fra jordoverflade til spids. Det var lidt sjovt at se min søn (137 cm) stå ved siden af den.
Planten vokser Terrestialt. Køligt til varmt voksende.
Har snævre, koniske pseudobulber, med ovale til lancetformede blade. Blomstrer om vinteren med mange opretstående blomsterstande.
Visner nedefra og op. Danner nye blomster igen, på samme stilk.
Maj 2013:
Denne bliver bare ved og ved. Som plante er den ikke særlig køn, men den laver troligt lange stængler, der bliver fyldt med blomster. Den sidste sidste stængel målte 167 cm. Når en nye stængel er på vej, så visner den gamle, og bulben står tilbage. Jeg har måttet fjerne nogle bulber, da de rådnede efter at stænglen var visnet. Men planten fortsætter med at producere...
Toppen af et skud... |
241011: Er så småt ved at afblomstre. Har smidt ca. halvdelen af blomsterne.
Januar 2013: Den dejligste plante af dem alle... min 10-årige søn, der nu er 145 cm høj...
Januar 2014
Marts 2014 |
|
|
|
Maj 2013, ditto december 2013. |
Psychopsis Mariposa ”GV”
Mariposa er spansk og betyder sommerfugl.
Fik denne orkidé til min fødselsdag 050911, købt af min mand hos Orkideimperiet.
Epifyt
Mor (frø-donor): Kalihi
Far (pollen-doner): Papilio
Kan blomstre frit over hele året og blomstrer videre fra den samme blomsterstængel i op til flere år. Blomsterer med én blomst ad gangen. Først når én blomst visner, åbner den næste sig.
Blomsterstænglerne bliver 60 - 120 cm.
Blomsten er ved at være
mat og visner snart.
To nye knopper viser sig inden den gamle blomst er faldet af.
|
Blomsten faldt af i dag (120911) og denne knop dukkede op. Om den skal se så "beskidt" ud ved jeg ikke. Det er jo min første...
021011: Knoppen er vist ved at være klar til at springe ud.
141011: Nu MÅ giraffen da snart åbne sig.
Og det gjorde den så i uge 42 2011 |
|
|
|
|
Brassavola David Sander
Købt i april 2011 pr. postordre hos Orkideimperiet.
Skulle være den af mine orkidéer, der bedst tåler sol og varme. Fuld skrald på det hele. Den har ikke blomstret her endnu.
Epifyt eller Lithofyt (stengroende).
Lettere udtørring i hvile perioden er nødvendigt for blomsterdannelsen.
100314: Den er helt gal. Har kun een bulb tilbage og står i en minipotte med mos... |
I tremmekurv 090911
241011: Trives rigtig godt i tremmekurven. Er blevet større og stærkere/kraftigere.
060412: Ja, nu skrev jeg godt nok, at Brassavola'en trivedes godt i tremmekurven... Men hen over vinteren blev alle bladstænglerne brune og faldt af. Jeg vandede den nok for meget. Da der kun var eet blad tilbage begyndte jeg at "pine" den lidt, dyppede kun det nederste af kurven i vand, så det øverste mos forblev tørt. Det hjalp og pludselig tittede et nyt skud frem.
Maj 2013: Da der ikke skete yderligere i næsten et år, monterede jeg på et stykke kork og allerede få måneder senere var tre friske, saftige rødder ved at hæfte sig på korken... Så nu tror jeg på, at "vi" er på rette kurs... |
|
|
|
|
Colmanara Jungle Monarch
Måske Wildcat, i så fald Everlasting, der har hvide tunger.
Købt af min mand hos OrkideImperiet, i maj 2011.
De blomster min Colmanara havde, da jeg fik den, var brune og gule på kron- og bægerblade og havde hvid læbe. De nye blomster (april 2012) har lysgule (cremefarvede) læber. Se billedet nederst til højre. Jeg har ikke så meget forstand på det, men har hørt, at det kan have noget at gøre med temperaturen planten står i, under knopdannelsen. Derfor kan blomsterfarverne godt variere fra blomstring til blomstring.
110314: Planten er blevet kæmpestor, men har ikke blomstret siden 2012...
|
Vinteren 2012
61 cm lang blomsterstængel.
010412: De første blomster sprang ud. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OP IGEN |
|
|
http://orkidemejeriet.blogspot.com/ |
|