TIL FORSIDEN

PHALAENOPSIS

CATTLEYA TYPER

DENDROBIUM

VANDA/ASCOCENDA

PAPHIOPEDILUM

BLANDEDE GODTER

MONTEREDE ORKIDÉER

HINSIDES

FRØFORMERING

PASNING

LIDT OM MIG SELV
KILDER

Frøformering

 

Phalaenopsis

 

 

Klik her for at se min fortolkning af fremgangsmåde, uden billeder. Billeder kan se længere nede på denne side. 

 

Marts 2014: Jeg har opdateret historien om frøformeringen af Cattleya aurantiacas... Der er nemlig sket en masse nyt og der er mange spændende billeder... :-) Så "bladr" endelig lidt ned på siden og se med...

Frøformering… Der findes diverse opskrifter/fremgangsmåder for frøformering, men samtidig skrives der, overalt hvor jeg søger information, at det er praktisk talt umuligt for en glad amatør, at få frøformeringen til at lykkes. Selve formeringen er sådan set let nok, men det er selve kultiveringen af frøene, der er så vanskelig (og langvarig), at det normalt kun er specialfirmaer/klinisk rene laboratorier, der giver sig af med det.

 

I naturen spirer frøene ved hjælp af en speciel svamp, der giver frøene de nødvendige næringsstoffer. Disse næringsstoffer kaldes ofte ”madpakken”. Da frø i ”fangenskab” ikke har denne madpakke med, må man efterligne den på bedste beskub. Men den kunstige madpakke er også et yndet sted for bl.a. skimmelsvampe, og derfor skal processen foregår under helt sterile forhold, der er svære at opfylde i et almindeligt hjem.

 

Udover de vanskelige kultiveringsforhold er frøformering også en langvarig proces. For Phalaenopsis, som jeg forsøger mig med, er frøkapslen 5½ - 9 måneder om at blive fuldt udviklet. Selvom frøkapslen tilsyneladende udvikler sig normalt og er fuld af frø, er der ingen garanti for at disse frø rent faktisk er blevet bestøvede. Og så kan frøene ikke udvikle sig til planter.

 

Hvis… frøene er bestøvede og levedygtige (og det sterile vækstmiljø opfyldes) går der yderligere 2½ - 3 år inden frøene har udviklet sig til små, prikleklare planter. Planterne skal så bruge yderligere 2 – 4 år på at vokse sig så store, at de kan udvikle stængler og blomstre. Nogle planter blomsterer endda ikke før 10 – 15 år efter frøformeringen…

 

Så måske er jeg en lalleglad optimist… Ja, det er jeg vist… Men jeg har ingen store forventninger til at det lykkes, derfor bliver jeg heller ikke dybt skuffet, hvis det mislykkes. Men processen er sjov og spændende og… TÆNK HVIS DET LYKKES AT LAVE SIN HELT EGEN ORKIDÉ, MED DEN STØRRELSE OG DE FARVER JEG HAR VALGT…

 

Det ville jo være HELT fantastisk. Så jeg bliver ved, så længe det er sjovt…!!!

 

Vanda aff. wild cherry

 

Den 10. juli 2013 legede jeg bi med min røde Vanda... Hvis det lykkes tager det frøkapslerne 15-18 måneder at modne...  

Blomsten har afgivet pollen (til mig) og har selv fået noget fra en anden blomst. Det kan ses ved at den lille kappe over tungen er væk.

 

Et par dage senere er det tydeligt at formeringen lykkedes. Landgangsbroen er oppe, der er lukket for det varme vand, bien HAR været der...

 

Tre uger senere er frøkapslerne ved at blive store... Jeg bestøvede fire blomster, tre af dem danner frøkapsel...

 

Februar 2014:

De tre frøkapsler visnede desværre lige pludselig. Jeg satsede og tog frø fra en af dem, mens den stadig var lidt grøn. Jeg har sået dem, men ved ikke endnu om det er lykkedes. Frøkapslerne var kun halvvejs i modningsprocessen...

Cattleya aurantiacas

 

I foråret 2012 klagede een af mine FB-orkidégruppe venner over, at hendes Cattleya havde travlt med at lave frøkapsler i stedet for blomster. Jeg spurgte hende, om hun ville lade en frøkapsel blive på planten og "dyrke" den til mig. Det ville hun gerne og 9 måneder senere, i midten af januar 2013, sendte hun to modne frøkapsler til mig. 

 

4-5 måneder senere voksede der "græs" i syltetøjsglasset, men jeg vidste ikke om det var mos eller orkidébabyer. Det lignede ikke mini-orkidéer, så efter en månedstid satte jeg syltetøjsglasset til udsmidning. Heldigvis var min mand langsom, skulle ikke lige på fyldpladsen... for en uge senere var jeg så heldig at få fat i et eksemplar af Ascheschougs store bog om orkidéer (igen med lidt hjælp fra en FB ven). I bogen var der billeder af netop den første vækst ved frøformering. Og det lignede på en brik mit "græs". 

Hurtig som en Ninja hentede jeg min syltetøjskrukke og stillede den tilbage i stuen...

 

 

P.S. Nedenstående formering af Phalaenopsis lykkedes ikke, men det var spændende alligevel...

Januar 2013

 

Juli 2013

 

 

Slutningen af september 2013... Små hvide rødder titter frem...

 

Ja... Der skete jo det, at mine små babycattleyaer gik i stå i væksten og en del af de øverste i glasset, blev tørre og brune. Jeg havde simpelthen sået for mange, og de fleste kunne ikke nå ned til næringsmidlet. Det er svært at styre, da man ikke kan se selve frøene, det er blot støvkorn.

Men men men... i midten af februar turde jeg ikke vente længere, så jeg foretog et "akut kejsersnit", åbnede glasset og tog de alt for små planter ud.

De havde stået i glasset i 13 måneder og burde have go'e rødder og bladene burde måle ca. 5 cm. I mit glas var de længste rødder og blade knap 1 cm.

Mit udstyr er klar til kejsersnittet.

Bagest til venstre ses nogle syltetøjsglas med kartoffelsnask i. De har stået i 3 uger og er fri for mug og svampe. Til højre og i midten ses to minidrivhuse, det ene er et lille væksthus med lys. Derudover er der en masse små potter samt mos. Der er ikke plads til alle de små planter i syltetøjsglassene, så jeg sætter nogle i potter med mos.

 

Forrest og til højre står et fad med lunkent vand tilsat atamon. I en lille bøtte har jeg diverse små gafler og pincetter.

Alle redskaber er skoldet, afsprittet og dyppet i vand med atamon. Mine hænder afsprittede jeg ofte, jeg manglede såmænd bare at gurgle med sprit så selv min ånde kunne blive ren... ;-)

 

 

Planterne i syltetøjskrukken er hældt ud i fadet med lunkent atamonvand...

 

Ganske forsigtigt rørte jeg rundt i fadet for at skille planterne fra hinanden og fra kartoffelsnasket. Jeg kunne ikke skille alle planter ad uden at være for hårdhændet, derfor er der små buketter med planter. De er bare alt alt alt for små... Men var de blevet i krukken, var de døde af sult, da de fleste ikke kunne nå ned til kartoffelsnasket = næringsmidlet.

 

Jeg nøjedes som nævnt med at skylle planterne i atamonvand. Jeg var ikke sikker på, at de kunne klare yderligere sterilisering med f.eks. brintoverilte og klorin.

 

 

 

Så er de bedste af de små planter plantet i nyt kartoffelsnask, i tre syltetøjsglas, ganske som da de blev sået. Der er dog en fare for, at der kommer mug o.a. da jeg jo har haft lågene af glassene. Og selvom jeg holdt vejret, kan der jo godt have smuttet nogle baktusser derind... ;-) 

 

En del planter kom på mos og står nu i minidrivhuse. Mosset havde først ligget i blød i atamonvand.

 

De mindste planter med rødder som fimrehår, lagde jeg ud på minileca, der holdes fugtigt med vand i underskålen. De stod i mit lille orkidéakvarium, men er nu (efter 2 uger) døde. Det var blot et sats, da alternativet var skraldespanden...

Efter en uge har de små planter det stadig godt i deres nye kuvøse... Dvs. to af glassene er mugfrie, det tredje er ikke. Men faren for mug o.a. i de to glas er ikke ovre endnu...

 

Der er mug i det ene glas... Øv øv øv...

Jeg evakuerer planterne og sætter dem i små plantepotter med meget fin bark/smulder og sætter disse potter i et af minidrivhusene.

 

To uger gamle... Øv øv øv... Endnu et glas er muggent.

Jeg er løbet tør for minipotter og plads i minidrivhusene, men jeg er ikke løbet tør for idéer... Nød lærer orkidéhungrende kvinde...

 

Jeg skar et stykke grodan efter bunden af en potte, og lagde planterne herpå.

Vand i underskålen holder grodanen fugtig og låget holder på luftfugtigheden, dog med et ventilationshul...

 

 

Hver dag åbner jeg for minidrivhusene/akvariet så der kan komme luftcirkulation til planterne... De sprayes også let med vand...

 

 

 

Status 12. marts 2014, 2½ uge efter kejsersnittet:

 

Et glas er stadig mugfrit (7, 9, 13). Alle planter på mos og grodan lever endnu, men har ikke udviklet sig yderligere.

 

Pyh... det er lidt hårdt at være rugemor til så mange neonatal-orkidéer...

 

 

 

 

En Phalaenopsis cornu-cervi frøkapsel som jeg fik af min medorkidiot, Lars, ultimo marts 2014...

 

Kapslens indhold er hældt i sukkervand for at vække eventuelle slumrende bakterier... Bundfaldet suges op og kommer videre i processen med klorin og brintoverilte. Samme proces som vist nederst på siden.

 

 

 

 

Flere billeder og mere info om frøbehandling nederst på siden...

 

 

 

Phalaenopsis

 

Mor (nr. 25) er købt i maj 2011.

 

Mor (nr. 31) er en forholdsvis ældre dame, der blomstrer i det uendelige og som hele tiden udvikler nye knopper.

 

 

Frøformeringen fandt sted den 4. juli 2011. To ud af fem formeringer, på forskellige orkidéer, resulterede i frøkapsler.

Den flotte far (nr. 18) er købt i maj 2011.

 

Frøkapslerne efter en måned, den 4. august 2011.

Frøkapslerne efter 1½ måned, den 17. august 2011

Den længste frøkapsel måler ca. 9½ cm og den korteste ca. 5 cm.

 

Men jeg må væbne mig med tålmodighed, for frøkapslerne er ikke klar før om ca. 4 måneder, og selv om alt ser rigtigt ud, er det ikke sikkert, at frøkapslerne er frugtbare.

 

Hvis kapslerne er duelige og alt det sterile arbejde med at frøspire lykkes, så går der endnu 1½ år inden planterne er så store, at de kan komme i potte og behandles som en normal Phalaenopsis.

 

Men spændende er det.

 

200911: Frøkapslen måler ca. 11 cm. Er blevet kraftigere, med dybe furer på langs.

 

200911: Frøkapslen måler stadig ca. 5 cm, men er blevet kraftigere, med dybe furer på langs.

I begyndelsen af februar 2012 sprang først den ene, så den anden frøkapsel op. Jeg skyndte mig at hive frøformeringsmanualen frem og læste der, at gromediet skulle være klar to uger før frøkapslerne åbnede sig... Ja, det er ikke nemt at være på forkant, når der i samme manual står, at frøkapslerne kan være 5½ - 9 måneder om at "modne"...

Frøkapsel fra mor nr. 25

 

Frøkapsel fra mor nr. 31

Nå... Jeg pakkede frøkapslerne ind i pergamentpapir og lagde dem i køleskabet, det stod der nemlig i manualen, at man godt kunne. Og så igang med at fremstille gromediet.

Se opskrift:

http://www.orkideer.dk/dyrkning_froeformering.php.

 

Men... det viste sig senere, at der var en fejl i opskriften. Der stod at 300 g revne kartofler skulle koge i halvdelen af 25 g vand... Det kan simpelthen ikke lade sig gøre... Så jeg brugte 2,5 dl vand, kogte kartoflerne, puttede agar og honning i og... satte syltetøjsglassene i en gryde med vand og kogte (sterilliserede) dem i en time. I manualen anbefales brug af trykkoger, men sådan en kunne jeg ikke lige finde/låne, så jeg brugte en almindelig gryde. Det gik fint.

 

Udover at lave fantastisk god marmelade, så laver "Den gamle fabrik" også nogle utroligt holdbare etiketter... Glassene lå i varmt vand i timevis og blev også udsat for en skoldning... men... etiketterne løsnede sig IKKE. Nå, skidt pyt.

 

Fire glas med gromedie blev det til, du skal selv forestille dig det fjerde glas til venstre for billedet.

 

I lågene er lavet et 5 mm hul, dækket med silikone. Gennem silikonen er stukket en kanyle, hvis holder er fyldt med vandskyende vat.

 

Gromediet hvilede et par uger, for at eventuel svamp og mug kunne udvikle sig. Dvs. det skulle det helst ikke, men kun de svampefri glas kan bruges til såning.

 

De to glas til højre er (endnu) et eksperiment. Det kaldes den usikre metode eller naturmetoden. Jeg tog noget mos og lidt bark fra moderplanterne, fugtede det og lagde det i skoldede glas. Derefter dryssede jeg nogle frø ud og lukkede glassene. Glassene skal stå lyst og lunt, uden "indblanding" udefra.

 

To glas klarede skærene, var svampefri og klar til tilsåning.

 

Jeg skrabede indholdet af de to frøkapsler ned i hver sit glas vand. Det der ses på siden af glasset er noget vat-agtigt noget, der sad i kapslerne. Da jeg aldrig har prøvet dette før, ved jeg ikke, hvormange frø der var i kapslerne... eller om der overhovedet var nogle. De er jo så små, at de kan suges op i en kanyle.

 

Da frøene/blomsterstøvet havde bundfældet sig, sugede jeg så meget op som muligt, med en sprøjte til hvert glas. Da frøene havde bundfældet sig i sprøjterne, pressede jeg forsigtigt vandet ud. Derefter sugede jeg sukkervand op i sprøjterne og lod dem stå i knapt et døgn. 

 

Frøene fra nr. 25 bundfælder i vand

 

 

Frøene er suget op og står nu i sukkervand

 

Igen... ud med sukkervandet og ind med en blanding af vand og klorin. Blandingen skulle stå en halv time. Og... sidst, men ikke mindst... ud med klorin-vandet og ind med lidt brintoverilte. Og SÅ var frøene klar...

 

På billedet står frøene i klorin-vand. Frø nr. 25 til venstre. Der er stor forskel på frøene. Nr. 25 er lysgule og ligner støv. Nr. 31 er mørkere og grovkornede. Jeg har på fornemmelsen, at der kun er frø fra nr. 31, men det er også fint. Det er jo fantastisk, hvis bare et lille frø bliver til en stor, flot orkidé... :-)

 

Med en ny kanyle sprøjtede jeg frøene ned i de to svampe-frie glas.

 

Hullet efter kanylerne skulle tætnes med frisk silikone... Det var pakket væk igen og... nød lærer nøgen kvinde at spinde... så jeg brugte noget af ungernes elefantsnot...

 

 

Klorin-vand

 

Glassene skal stå lyst og lunt ved 20-25 grader... i et rum uden orkidéer, da fugtige omgivelser kan få bakterier og svampe til at trænge sig ind i glassene. Med ca. 90 orkidéer har jeg ikke sådan et rum... :-)

Hvis alt går vel... 7, 9, 13... så kan jeg om 1½ år plante små orkidéplanter ud i bark... og om små 10 år se mine hjemmelavede blomster... :-)

 

Husk at "proppe" godt til...

 

OP IGEN

http://orkidemejeriet.blogspot.com/