Når man køber orkidéer er det vigtigt at vide, hvilken slægt og art orkidéen tilhører. Der kan nemlig være stor forskel på, hvordan de forskellige orkidéslægter og arter skal passes. De fleste ”vilde” orkidéer lever i tropiske omgivelser, i junglen/regnskoven eller i bjergområder. I naturen er orkidéernes levevilkår meget forskellige fra det danske klima. I naturen har orkidéerne ofte en høj dagtemperatur, høj luftfugtighed fra regn, tåge og dis samt en noget køligere nattemperatur. Hvor vi i Danmark har stor forskel på sommer/vinter temperatur, lever orkidéer flest, hvor der er større forskel på dag/nat temperaturen end på årstidsskifte. Det er disse naturlige leveforhold vi skal forsøge at efterligne hjemme i vores stuer. Nogle orkidé-fans har specielle rum eller terrarier til planterne, med elektronisk styret temperatur-, lys- og luftfugtighedsregulerende apparater. Andre er, som mig selv, stue-dyrker og skal ikke have alt for avancerede/krævende orkidéer. Heldigvis er mange af de orkidéer, der sælges i Danmark, hydrider, der er lidt mere hårdføre end de naturlige/botaniske orkidéer. Så der er noget til enhver smag.
Men… Kort fortalt… Det er vigtigt at kende orkidéens slægt og art, for at kunne give den de optimale betingelser for at trives = vokse/blomstre.
Slægt: Slægten er betegnelsen for de nærtbeslægtede orkidé-arter. Man kan sige, at slægtsnavnet er Orkidéens fornavn, det navn, der står forrest på navneskiltet i potten. Phalaenopsis og Dendrobium er eksempler på slægter.
Art: På min side om Dendrobium kan man se, at jeg har forskellige arter af denne plante. Jeg har f.eks. Dendrobium Berry Oda og Dendrobium Lindleyei. Jeg har også et par hybrider: Bigibbum og Nobile. Hybrider er krydsninger mellem to arter, hvormed man også forædler arten, f.eks. gør den mere hårdfør og bedre i stand til at overleve i de danske hjem. Bigibbum og Nobile hybriderne er gode eksempler på, at se om de begge tilhører slægten Dendrobium, så skal de behandles forskelligt. Bigibbum kræver varme mens Nobilen har bedst af at ramme frysepunktet, hvorved væksten fremmes.
Udover slægt og art findes der et hav af forgreninger og ”flerslægtshybrider”, som jeg slet ikke har styr på. Jeg har prøvet at læse op på lektien, men kan ikke samlede tankerne om det. Jeg er nok mere praktiker… Men jeg kan da give et eksempel. Jeg har en orkidé, der hedder BLC Secret Love. BLC står for krydsningen mellem Brassavola x Laelia x Cattleya.
Der skelnes mellem botaniske orkidéer og hybrider. Kort sagt er de botaniske orkidéer ”orginalerne” eller de vildtlevende mens hybriderne er menneskeskabte krydsninger mellem slægter, hvor de samtidig forædles for forskellige egenskaber; det kan være på størrelse, hårdførhed, blomstringsstørrelse og varighed, duft mv.
Det opsummerede min viden om emnet. Det kan være det kommer med erfaringen, men hvis det ikke gør… så overlever jeg… og mine orkidéer… nok alligevel.
Og hvordan lever orkidéerne så? Hvordan skal vækstmiljøet være for at være optimalt? Her skelner man mellem epifyttiske-, lithofyttiske- og de terrestiale orkidéer.
Epifytter (luftorkidéer) - De træ-levende
Langt størstedelen af de vildtlevende (botaniske) orkideer er epifytter. En epifyt lever i luften, med rødderne fæstnet på et træ eller en grenvinkel. Den snylter ikke på træet, men bruger træet til at komme væk fra den mørke jordbund og op i lyset. Der lever den af dug, regnskyl og vandmættet luft fra tåge og evt. vandfald mv. Næringsniveauet er ikke så stort, da de lever af luft og vand. Da epifyttens rødder er frie, uden jord mv. til at holde på fugtigheden, tørrer disse ud mellem ”vandingerne”. Denne udtørring skal efterlignes på hjemmets orkidéer.
Epifytter er kendetegnet ved: At de ofte har bulber (tykke stilke eller løg) eller tykke blade, der opsamler vand som planten kan leve af i ”dårligere tider”.
Lithofytter - De sten-levende
En lithofyt vokser direkte på sten, med nogenlunde de samme forhold som epifytter.
En del orkidéer kan vokse både epifytisk og lithofytisk, da næringen fås fra luft og vand i begge tilfælde. Phalaenopsis er en epifyt; en Dendrobrobium kan være begge dele.
Selvom en orkidé er epit og/eller lithofyt kan de sagtens leve godt i en potte. Det ser vi jo med de fleste orkidéer, der er i handlen, især Phalaenopsis. Det vigtigste er, at der skabes et luftigt miljø i potten.
- At der er dræn i bunden af potten, f.eks. leca eller lign.
- At potten har mange huller i bunden, hvorigennem overskydende vand kan løbe fra
- At potten er hævet over bunden af en eventuel urtepotteskjuler. De gennemsigtige plastic orkidé-potter har en kant, der hæver bunden ca. 5 mm. Man kan også lægge et par sten i bunden af urtepotteskjuleren.
- Plasticpotter er bedst. Bruger man f.eks. en lertøjspotte kan rødderne suge sig så godt fast, at man ved omplantning ikke kan få dem løsnet igen.
- At voksemediet er luftigt, f.eks. skal Phalaenopsis helst pottes med store barkstykker, der sørger for, at der kan komme luft til rødderne.
- At man altid dræner potten efter vanding, så rødderne ikke står i vand.
Lader man sin orkidé leve på sten eller monteret på bark, skal de sprøjtes med vand 2-3 gange om dagen i sommerperioden (det kan godt være lidt besværligt at få passet sine orkidéer mens man er på ferie…) og mindre om vinteren.
De terrestiale - jord-levende
En terrestial orkidé har ofte konstant fugtige rødder. De har sjældent bulber eller kraftige blade til at holde på væske og næring, hvilket man skal tage højde for i pasningen af dem da de typisk ikke tåler fuldstændig udtørring. En terrestial orkidé kan faktisk godt leve oppe i et træ, f.eks. i en hulning i træet eller i en grenvinkel, hvor blade o.a. har dannet en muld de kan leve i. Ja, ingen regel uden undtagelser… ;-)
