|
|
|
|
Vanda
Købt i Plantorama i begyndelsen af november 2013...
Da jeg kom hjem med den satte jeg den i en balje vand 4-5 timer, inden jeg pottede den i en lerpotte med groft bark. Alle mine Vandaer, på nær Vanda Kulvadee (Blackspot), er kommet i potte med bark, da jeg har svært ved at holde luftfugtigheden oppe ved de hængende rødder. Nu får jeg at se, hvilke der klarer sig bedst. |
|
|
|
|
|
Sarcochilus hartmanii
Købt hos Jydsk Orchide Import 5. oktober 2013, hvor jeg mødtes med andre orkidioter fra FB...
Kølig til varm.
Moderat lys. Mere lys og varme om vinteren.
Trives i bark blandet med perlite/planteleca. Bør holdes jævnt fugtig uden at være våd…derfor skal vandingen afstemmes efter årstid/temperatur. Gødes i vækstperioden. Skyl gerne potten igennem med rent vand ved hver 3. eller 4. vanding.
Trives bedst ved høj luftfugtighed.
Krøllede blade er et tegn på vandmangel.
Vokser oftest på klipper (litofytisk), sjældent på træ (epifytisk). |
Billedet er lånt hos:
http://www.orchidspecies.com/sarchartmanii.htm
Sat på lecasten i begyndelsen af november 2013, da jeg var bange for at udtørre den. To fine, små skud gemte sig i barken da jeg tog planten op af potten... |
|
|
|
|
Neofinetia falcata
Købt hos Orchidegartneriet 28. juli 2013...
Var monteret da jeg købte den...
Anden gang er lykkens gang. Ja.. sådan een har jeg også slået ihjel en gang...
Vokser i områder, der har skyggefulde somre, og på grund af de løvfældende træer, som de vokser på, næsten fuld sol om vinteren.
Blomstrer sommer/efterår med natlige duftende blomster.
Trives bedst monteret på træ eller kork. Kan også pottes i en meget grov barkblanding, så der kan komme luft til rødderne. |
Pasning:
Meget lyst, men ikke direkte sol.
Almindelig stuetemperatur. Sommerdage: 26-31C, sommernætter 19-23C.
Vandes jævnligt året rundt, reducér dog vandingen lidt om vinteren. Planten må aldrig tørre helt ud. Gød i vækstperioden én gang om ugen og evt. ganske svagt en gang om måneden om vinteren.
Hvile: Vinterdage: 12-13C, vinternætter: 3-4C. Dusch let om morgenen og vand hver anden uge, uden at planten bliver helt tør. Skal stå meget lyst om efteråret/vinteren.
Planten kan monteres på kork eller træ, med mos. Hvis planten er monteret skal der vandes mindst én gang om dagen om sommeren. |
|
|
|
|
Ascocentrum miniatum
Købt hos Orchidegartneriet 28. juli 2013...
Var monteret da jeg købte den...
Får klaser med orange blomster.
Pasning:
Varmt (til hot).
Godt med lys, også direkte sol, uden at svide planten. Spredte blade er et tegn på lysmangel.
Vokser tildels som Vanda og har derfor mange luftrødder, som nyder godt af en høj luftfugtighed. Vandes ofte, vanding reduceres kun lidt om vinteren. |
|
|
|
|
|
Ascofinetia cherry blossom
Neofinetia hybrid
Seed: Ascocentrum ampullaceum
Pollen: Neofinetia falcate
Købt 050612 på plantemarked i Geografisk Have i Kolding.
Købt af Knitta fra
http://www.brandorfforchide.com/
|
I sommeren 2012 stod min Ascofinetia i drivhuset, hvor den desværre fik solskoldning eller hedeslag, og kom til at se sådan ud:
Jeg var lige ved at smide den ud, da jeg troede den var gået til. Så fik jeg det råd at stille den i halvskygge i stuen... Kun en måned senere så den sådan ud:
Magisk...
Sidst på vinteren 2013 begyndte den at skrante... Jeg kunne ikke finde ud af om den skulle have meget eller lidt vand. Nogle venner sagde "den skal tørre lidt ud" andre sagde "den skal holdes fugtig"... Så sætte jeg den i S/H (leca) og iiihhh hvor den trives... |
|
|
|
|
Vanda
Denne fik jeg i fødselsdagsgave i september 2012 af mine bedste venner, Annamette og Karsten.
Den har et skud, der vender væk fra kameraet, så det er en to-i-een... Blomsterne er lidt mere rosa i virkeligheden.
Planten er stadig stor og flot, men den har ikke helt så mange rødder mere, da jeg ikke har været så opmærsom på luftfugtigheden omkring den før nu (maj 2013). |
241013:
Selve planten har det fint, men rødderne blev der færre og færre af... Derfor pottede jeg den i en lerpotte med groft pinjebark. Hvis den trives på denne måde kan det være, at de andre Vandaer også ryger i potte... for jeg må nok indrømme, at det med at holde luftfugtigheden oppe hos mine Vandaer... ja, det går ikke så godt.
191113:
Alle mine Vandaer på nær Vanda Kulvadee (Blackspot), er nu kommet i potte. |
|
|
|
Har hældt et par cm leca i bunden af vasen og sørger for, at der altid er lidt vand i bunden. Dette højner luftfugtigheden... |
Vanda aff. wild cherry
Denne fik jeg lov til at vælge som bryllupsgave i oktober 2012. Den er købt i Plantorama.
Den har lækre, dybrøde, voksagtige blomster. Farven er som på billedet.
3. juni 2013 opdagede jeg denne lille blomsterstængel...
Søren Spætte & Co.
Med små vingummibamser i midten... 01.07.13 |
100713
For sjov "bestøvede" jeg tre blomster. Hvis det lykkes og der dannes frøkapsler... så går der 15-18 måneder til frøene er klar til at blive sået...
Landgangsbroen er åben...
Bien HAR været her, så landgangsbroen er lukket...
310713
Tre uger senere er frøkapslerne ved at blive store. Planten står i drivhus for at få høj luftfugtighed.
Se mere under frøformering |
|
|
|
|
Vanda
Denne reddede jeg, i november 2012, fra den sikre dehydreringsdød hos Plantorama.
Planten er stadig stor og flot, men den har ikke helt så mange rødder mere, da jeg ikke har været så opmærsom på luftfugtigheden omkring den før nu (maj 2013).
Den har ikke blomstret endnu, så jeg kender ikke blomsterfarven. |
|
|
|
|
|
Vanda Kulvadee (Blackspot)
Købte den 011011 i forbindelse Nordjysk Orkidé Klubs udstilling i Plantorama.
191113: Er frithængende som den eneste. |
|
|
|
|
|
Vanda Tokyo Blue
Købt, ved personligt fremmøde, hos OrkideImperiet den 29. juli 2011.
Mellemstor. Denne orkide er en hybrid Af Vanda og Ascocentrum. Blomstrer med klassisk blå Vanda blomster med hvide ruder.
Vanda kræver varme og kraftigt lys, også gerne noget sol, dog ikke så meget at planten bliver overophedet. Vasen fyldes med vand én eller to gange om ugen. Tømmes efter 1 time.
Gule brændte blad tyder på for meget lys. Rødder kan ikke lide at blive "kvalt" og planten vokser derfor bedst i kurve eller lign. Hvis planten står i potte, ompottes denne bedst i foråret. Skal ikke have stor potte.
Min Vanda står ude (i august) om dagen, og i sydvest-vendt vindue aften og nat. |
240811
|
|
|
|
Pasning af Vanda/Ascocenda |
|
|
De to typer skal passes på samme måde, så jeg skriver Vanda for nemhedens skyld.
I hovedtræk er det en plante, der skal have det lunt, have masser af lys, masser af vand og generelt stå/hænge et sted, hvor luftfugtigheden er høj.
Høj luftfugtighed kan være svær at give Vanda i en almindelig stue mv. Der er dog nogle tricks, der kan hjælpe...
Hvis en Vanda hænger, hvilket jeg foretrækker, så skal de forstøves/dusches flere gange om dagen. Derudover har jeg baljer/bakker med vand i, til at stå under planterne.
Hvis en Vanda er i vase, hvilket een af mine er, så putter jeg leca (sten kan også bruges) i bunden af vasen og fylder lidt vand i. Vandet må ikke nå op over leca/stenene, hvis rødderne ligger i vand, så rådner de. Rødderne må godt hvile på leca/stenene. Vandet fordamper og skaber højere luftfugtighed omkring planten. |
|
Generelt:
Masser af lys også gerne direkte sol, så længe planten ikke bliver overophedet. Det kan mærkes på bladene, der ikke må blive varme.
God luftcirkulation og høj luftfugtighed.
Vinter:
Dyppes i en spand vand hver 5. dag eller to gange om ugen. Forstøves/dusches hver dag.
Man kan lade Vandaen stå i en spand vand i ½-1 time, så den kan trække vand. Man kan også hænge den i brusekabinen og sprøjte den med lunkent vand, indtil rødderne er helt grønne (= vandmættede).
Sommer:
Dyppes i en spand vand hver eller hver anden dag. På meget varme sommerdag kan det være to gange dagligt. Forstøves/dusches flere gange om dagen.
Hvor mange gange man skal gøre det ene eller andet, afhænger at temperatur og luftfugtighed. Et godt trick er at tage forsigtigt fat i et blad og prøve at klemme det sammen. Er det stift og gør modstand, så har planten det fint. Er bladet blødt og kan det foldes sammen, så vand vand vand vand vand vand..... |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OP IGEN |
|
|
http://orkidemejeriet.blogspot.com/ |
|