Andelsbevægelsen»

Verdens første andelsselskab var en brugsforening, der blev oprettet i England i 1844. Andelstanken kom til Danmark i 1866 med oprettelse af en brugsforening (Thisted Arbejderforening) i Thisted af provst H. Chr. Sonne, der således blev det moderne andelssystems banebryder i Danmark. Efter brugsforeningerne fulgte andelsmejerierne. I 1882 oprettedes det første egentlig andelsmejeri, Hjedding Andelsmejeri, i Ølgod sogn ved Varde. Efter andelsmejerierne fulgte et grovvareselskab i Kolding i 1883, et andelsslagteri i Horsens i 1887 og et andelsægsalg i 1895.

Andelsselskaber ejes af de personer, som bruger selskabets ydelser – i landbruget er ejerne medlemmerne, der bruger selskabet til at sælge deres svin, mælk, æg osv. eller til at indkøbe produktionsmidler. Andre selskaber ejes typisk af aktionærer – f.eks. pensionskasser, banker eller småaktionærer, der ikke som sådan har noget med selskabets aktiviteter at gøre.

De vigtigste andelsprincipper er:

• Ét medlem - én stemme
• Frivilligt og åbent medlemskab
• Ingen eller begrænset rente til medlemskapitalen
• Overskuddet tilhører medlemmerne og fordeles i forhold til omsætningen, mellem medlemmet og andelsselskabet

Andelsformens fordele og ulemper for medlemmet:

• Sikker afsætning (selskabets aftagepligt)
• Højst mulige pris og overskudsdeling
• Fælles eje af virksomheden

Pligter (ulemper):

• Leveringspligt til selskabet (dog…. Læs nedenfor)
• Ingen prisforhandling
• Fælles ansvar for selskabets gæld og drift

I de store danske andelsmejerier og andelsslagterier er der begrænset leveringspligt, idet andelshaverne har ret til at levere en vis procentdel af deres produktion til andre aftagere (splitleverancer). Andelsvirksomhederne har derimod ubetinget pligt til at modtage hele landmandens produktion. Der er ingen leverings- eller købepligt i f.eks. andelsgrovvareforeninger. Andelshavernes leveringspligt er selve grundlaget for den mest optimale, forretningsmæssige drift af andelsvirksomheden - og dermed for det det økonomiske resultat, som andelshaveren får ud af sin produktion.

Kilde: Landbrugsrådet, Wikipedia (den frie encyklopædi), mejeriforeningen.