Andelsbevægelsen»

I gamle dage blev mælken fra køerne typisk drukket direkte på bondegården, hvor den eneste type forarbejdning kunne være kærning til smør. Man henstillede mælken, hvorefter den over et par dage skilte sig i en fedtfattig surmælk og i en fedtrig fløde, som så kunne kærnes.

I løbet af 1700-tallet opstod egentlige mejerier på danske herregårde. Her blev produktionen øget for at følge den stigende efterspørgsel fra købstæderne, hvor både befolkningen og levestandarden voksede hastigt. Fra 1860’er opstod en del mindre mejerier, oprettet og ejet af en enkelt person. Ejeren købte mælken fra gårde i omegnen, kærnede en stor del af fløden til smør og fik også fortjenesten på salget.

Fra 1880'erne begyndte selvejende bønder at gå sammen om investering i andelsmejerier, som de nyopførte eller overtog fra herregårdene. Det var nemlig opfattelsen at herregårdene snød dem for en ordentlig pris.

Danmarks (og verdens) første andelsmejeri blev oprettet i 1882 i Hjedding i Ølgod sogn ved Varde, hvor en gruppe bønder besluttede, at de ville oprette et fælles mejeri, i stedet for hver især at lave smør og ost hjemme på gårdene. 

Andelstanken bredte sig hurtigt. I løbet af syv år blev der oprettet 600 andelsmejerier, og omkring år 1900 var der mere end 1000 andelsmejerier i Danmark. Uden nogen form for central ledelse eller egentlig styring lykkedes det på få år at omskabe en meget stor del af landbrugets produktion, og her blev mejeridriften stort set lagt i de rammer, der har været gældende siden. Omkring 1940 var der cirka 1.400 andelsmejerier i Danmark, men ingen af dem var ret store. Derfor begyndte de at slå sig sammen, og den tendens er fortsat helt op til starten af 2000-tallet.

Gennem sidste halvdel af det 20. århundrede gik mejerierne sammen i større og mere effektive mejerier, og ved indgangen til 1990'erne var andelsmejerierne MD Foods og Kløver Mælk blevet de klart største. I 1999 fusionerede de også, og det nuværende Arla Foods er i dag Danmarks største andelsmejeri, men selv om det er stort og omfatter mange driftssteder, så bygger det grundlæggende på de samme andelsprincipper som de første andelsmejerier.

Læs også den lange version